Streaming er blevet det helt hotte. Populære film streamingtjenester som
Netflix, HBO, Viaplay, cMore, TV2 Play, DR og musik streaming tjenester som
Spotify, Tidal, Deezer, Google Play m.fl. kan efterhånden afvikles fra et utal af enheder. Hvis du vil have optimal kontrol og styring af dit underholdningscenter får du her en guide til brug af de
smarte Mini Keyboards fra danske Chill Innovation sammen med dit udstyr og streamingtjenester.
Sony Playstation 3 / Sony Playstation 4

PlayStation 3 og Playstation 4 er ganske velegnet og populære som streamerboks. Både Netflix og ViaPlay app’en m.fl. kan levere HD-billedkvalitet og tilpasser selv billedkvaliteten til din internetforbindelse (adaptive streaming). Den umiddelbart største ulempe ved PlayStation 3 er det ret høje strømforbrug. Det er blevet noget bedre i de nyere versioner samt Playstation 4, men er stadig forholdsmæssigt højt.

Microsoft Xbox 360 / Xbox One
Xbox 360 er også stærk på streamingfronten. Microsoft har faktisk igennem tiden i højere grad gjort Xbox 360 / One til en delvis spilkonsol og delvis streamerboks. Ligesom PlayStation 3/4 er Xbox 360 / One også en strømsluger, så sammen med dit TV kan du godt forvente en højere strømregning. Xbox 360 understøtter i skrivende stund både ViaPlay og Netflix. Til gengæld får du her også glæde at de nye Xbox Music tjenester på flere af dine platforme.
Remote: Du kan benytte Chill Micro Keyboard KB-1RF og Chill Deltaco Mini Keyboard (2.4G RF med USB Dongle).
Nintendo Wii
Nintendo Wii egner sig også som Netflix-boks, men den understøtter ikke HD indhold fra Netflix. Du må derfor nøjes med de lavopløselige film og tv-serier. Til gengæld er Wii rimelig strømbesparende og et godt bud til streaming i sekundære rum mv.
Apple TV
Apple TV er blevet ganske populær til flere formål, ikke mindst fordi man kan streame video, billeder, musik og spil fra en iPad eller iPhone direkte op på tv-skærmen via AirPlay. Netop dette har mange brugt til også at få Netflix og andre streaming tjenester op på tv-skærmen. Apple TV kan levere højest mulige billedkvalitet fra Netflix, da den understøtter både adaptive streaming og de højeste mpeg4-profiler, ligesom PS4. Til gengæld bruger den kun en brøkdel af strømforbruget og er altid i stand-by, så den er klar på få sekunder. I skrivende stund arbejder HBO Nordic og ViaPlay også på bedre understøttelse.
Remote: Apple TV 2 of frem har åbnet op for ekstern bluetooth keyboard support. Med nyeste firmware/software opdatering bør det derfor være muligt at benytte
Chill KB-1BT Mini Keyboard uden Dongle (ikke certificeret / testet). Uden en USB port i Apple TV er det ikke muligt at indsætte dongle til 2.4G RF baseret keyboards.
Boxee

Den smarte med udgået Boxee Box understøtter uofficielt også 2.4G RF baseret keyboards.
WD TV Live
WD TV Live findes i flere versioner og kun den seneste har officielt dansk Netflix. Du skal have fat i 3. version, der hedder enten "Hub" eller "Streaming". Har du den, så har du en udmærket Netflix-boks, der byder på god Netflix-billedkvalitet, stort set ingen støj og lavt strømforbrug. Der er i skrivende stund uvist om der findes ViaPlay og HBO app m.fl.
Smart TV
Har du et ældre Smart TV fra 2010 eller 2011, så mener tv-producenterne åbenbart ikke at man vil have adgang til Netflix herhjemme. Er du med på vognen med et nyere SmartTV, så er du typisk mere heldig. Her kan du typisk se Netflix og flere af de andre store tjenester direkte fra app’en på tv’et i høj kvalitet.

Blu-ray afspillere
Situationen for Blu-Ray afspillere er stort set identisk med Smart TV. De nyeste Blu-ray-afspiller er ofte ganske habile streamerbokse, der samtidig æder Blu-ray og DVD-skiver. De bedste afspillere leverer top-billedkvalitet fra Netflix, ViaPlay, HBO m.fl og så er der understøttelse for digitale surround formater. Strømforbruget er middel.
PC / Mac

Det er muligt at streame både Netflix, ViaPlay, YouBio og HBO Nordic mfl. på en alm. PC med Windows eller en Mac med OS X. Her streamer man direkte i internetbrowseren fra de forskellige streaming udbyders hjemmesider eller deres Apps. En PC eller Mac kan naturligvis også tilsluttes TV og dermed fungere som et mediecenter (HTPC). Bemærk også, at mediecenter PC'ere kan bygges på forskellige mediecenter-software såsom XBMC, Plex og meget andet. Hver har sine forcer og ulemper, men fælles er, at de kan meget mere end bare streaming og er klart den ultimative løsning i dag.
Smartphone / tablets
Man kan hente apps til sin smartphone eller tablet, hvad enten de er Apple, Android eller Windows baseret fra både Netflix, ViaPlay, HBO, cMore, TV2 Play, DR osv. Kvaliteten er god og der bruges adaptive streaming, så kvaliteten dermed automatisk tilpasses internet forbindelsen. Vær dog opmærksom på, at streaming æder meget batteri og så der selvfølgelig dataforbrug ved streaming over 3G/4G. Mange Android baseret tablets har desuden HDMI udgang, så de kan kobles til TV. Ligeledes findes der efterhånden en del standarder for at at trasmittere (F.eks. Google Cromecast) signalet videre til sit TV.
Remote: Du kan som udgangspunkt benytte
Chill Micro Keyboard KB-1RF og
Chill Deltaco Mini Tastatur, hvis der er en USB port til Donglen. Chill
KB-1BT Bluetooth kan også benyttes med Tablets og smartphones som har indbygget Bluetooth (med HID support) - Her er der så ikke behov for USB Bluetooth Dongle. Tjek dit udstyr og producentens anvisninger...